Når vores børn og unge ikke trives, så fylder det rigtig meget
Alle forældre oplever fra tid til anden at føle sig magtesløse. Indimellem er der brug for nye øjne på udfordringerne og et skub udefra.
I min klinik tilbyder jeg individuelle samtaler med barnet/den unge. Samtalerne er tilrettelagt ud fra barnets/den unges behov og med individuel varighed.
Børn og unges oplevelse af stress kan være meget forskellig, og det kan være svært for dem at tale om.
Stress kan manifestere sig forskelligt afhængigt af barnets alder.
Der skal skabes en fælles forståelse (mellem barn og nære voksne) af hvad der sker i kroppen, når barnet mærker ubehag. Dette sker bl.a. gennem fortælling om hjernen og de strukturer, der kan styre vores adfærd. Det gøres på en børnevenlig måde, bl.a. gennem bogen ”Du skal huske at fodre din søhest”, hvor barnet lærer om hjernens "beboere" og "Søhestemad".
Søhestemad er en behandlingstilgang udviklet i 2013 af fysioterapeut Pernille Thomsen og psykolog Charlotte Bjerregaard.
Vi bliver gode til det vi træner – også den mentale styrke.
Ring og hør nærmere om redegørelse og udarbejdelse af trivselsforløb.
Mange børn beskriver, at de føler sig alene med deres tanker og følelser. Det kan derfor være en god hjælp for børn og unge at have et rum, hvor de kan møde jævnaldrende i samme situation, og hvor de kan snakke om de ting, de går og tænker på, samt lytte til andre børns tanker og følelser.
I gruppeforløbene hjælper jeg børn og unge med at få sat ord på de svære følelser, tanker og udfordringer.I gruppen får de mulighed for at spejle sig i hinandens erfaringer og fortællinger, hvilket kan give en værdifuld oplevelse af at blive mødt og forstået af andre børn/unge, der har været udfordret af ensomhed, angst, skilsmisse, stress og skolevægring.
Mødet med jævnaldrende i en lignende situation kan give oplevelsen af identifikation, tryghed, fællesskab og evne til at handle i eget liv.
Gruppen af børn og unge sammensættes ud fra de problematikker, der skal arbejdes med, og indholdet tilrettelægges derefter:
- Stress og krav i hverdagen
- Skilsmissebarn
- At være mig (mest for teenagepiger)
- social angst og skolevægring.
Næste holdopstart: dato fastsættes ved fuldt booket hold.
Der er kommet et øget fokus på, at man skal være den bedste til alt, hvad man foretager sig, det øger risikoen for stress samt et lavt selvværd.
Unge mennesker har i langt højere grad behov for at blive anerkendt og accepteret for at være den, de er.
Det kan derfor som ung være svært at finde den sunde balance i tilværelsen, og har brug for hjælp til dette.
Særligt udbredte årsager til stressblandt unge:
- For lidt tid til sociale aktiviteter
- Konflikter i hjemmet
- Konkurrence mellem medstuderende
- Manglende støtte fra lærere
- Forventningspres fra en selv
- Forventningspres fra skolen
Der er heldigvis hjælp at hente.
I et forløb hos mig, vil der gennem samtale, være fokus på at afdække årsagen til stresstilstanden, samt fokus på viden om stress og tilegnelse af konkrete redskaber og copingstrategier
til at håndtere og forebygge stress.
Meditation kan have en positiv effekt på stressrelaterede symptomer, ved at gå ind og stabilisere vejrtrækningen, sænke pulsen og blodtrykket. Derfor vil dette værktøj også indgå i forløbet.
Deltager man i et gruppeforløb, kan man dele tanker, følelser og erfaringer med andre unge.